Carnaval de Cádiz

Sidste weekend stod den så på Carnaval de Cádiz som er et af de mest kendte karneval i Spanien. Inden afgangen lørdag formiddag var jeg lige et smut forbi Fuengirola for at kigge på en Triumph GT6 MkIII fra 71. En meget fin gammel bil med V6 motor, tre dobbelte Weber og overdrive. Den havde nogle ganske fornuftige upgrades, fx. bremser, kobling og gearkasse og den kørte ganske fint. Det var desværre pis regnvejr så det var ikke let at komme til at teste den ordenligt, men den tog ikke vand ind og der var forbavsende lidt olie på gulvet der hvor den holdt parkeret. Største udfordring ved den er at den er på Engelske plader og jeg er ikke sikker på jeg kan rumme at få den på Spanske, men lad os nu se…

1971 Triumph GT6 MkIII

1971 Triumph GT6 MkIII

Ved middagstid samlede jeg Arturas (den ene af vore udviklere) op på kontoret og vi satte næsen mod Cadiz. Jeg havde booket et værelse over nettet ellers var der intet planlagt og som med så meget andet på .es delen af nettet var der stort set ingen info om Carnaval de Cádiz. Det officielle site havde planen for alt hvad der skulle foregå hele ugen, men det var fra sidste år….

Da vi kom over bjergene klarede vejret op og vi så ligefrem solen så det så ud til vejrudsigten holdt stik. I et temmeligt øde område efter Tarifa manglede Elisen benzin og det endte med at vi spurgte Fr. TomTom om hjælp. Der var ingen tankstationer tæt på og vi turde ikke satse på dem ved ruten så vi vendte om og kørte efter en der var ca. 10 km. i den modsatte retning. Det skulle der være fuel nok til. Da vi kom frem var tanket lukke for 20 år siden og så ud som om den var efterladt for 10 år siden…. Det skulle så blive starten på en weekend hvor intet gik som forventet, lidt som i en amerikansk film hvor man hele tiden tror man har regnet den ud og så vender plottet.

Næste tank lå godt 30 km. væk så Lotus’en blev sat i morfar-mode og det gik så galt at en Berlingo opgav os og overhalede….. Vi nåede frem og må have kørt på dampene, jeg har i hvert fald aldrig fyldt så meget på før.

Endelig en tank

Endelig en tank

Vi nåede til Cadiz og bad Fr. TomTom finde hotellet. Det gik ikke så godt, vi endte i et industrikvarter og der var absolut ingen hoteller. Vi kørte lidt rundt og efter en søgning på Google viste det sig at hotelle lå på en anden gade. Den kunne frøkenen også finde, men heller ikke der kunne vi finde hotellet. Vi parkerede og gik op og ned af gaden, men stadig uden held. Så var det tid til at bruge en livline og ringe til en ven – hotellet. De kunne ikke forstå vi ikke kunne finde dem hvis vi stod på Paseo Martimo… Endelig fandt vi ud af den lille detalje at de lå i et andet Cadiz som var ca. 300 km. væk! Nu var gode dyr rådne og vi gjorde det eneste fornuftige – fandt en bar og bestilte et par øller.

Mac’en og iPhonen blev koblet sammen og en ny søgning på hoteller i det rigtige Cadiz viste at alle hotellerne var fuldt booket pga. Carnaval. Ok, så måtte vi ty til andre midler og besøge hotellerne ‘in person’. Det første var fuldt booket, det næste havde rum men var overdrevet dyrt, det tredie var ‘kun’ dyrt, men tåldmodigheden var opbrugt så de fik lov at misbruge VISA kortet.

Så gik turen ud til hovedgaden hvor vi havde set de forberedte optoget med stole osv. og vi ville jo nødigt gå glip af hoved attraktionen.

Optoget forberedes

Optoget forberedes

Vi nappede en hurtig burger (som fulgte weekendens tema og var kold) og det så ud til optoget kunne starte når som helst. Der var folk klædt ud som pirater, fanger, mariehøns, brusekabiner, bier, Elvis og hvad ved jeg over det hele. Vi havde en del F2 teorier om hvornår det ville starte, hvilken retning de ville gå i osv. men til sidst måtte vi bruge endnu en livline og spørge publikum. Vi fandt en en der kunne engelsk og spurgte om optoget snart gik i gang. “Nej, det starter ikke før i morgen kl 17:30” – Flot.

Nu er vi jo ikke helt tabt bag en vogn, så vi fandt en bar og bestilte at par øller. Vi prøvede forgæves at finde en af de udklædte der kunne engelsk for at finde ud af hvad de havde gang i her lørdag aften når optoget først var i morgen. Løsningen på problemet var at følge efter en flok tøser klædt ud som spillekort for at se hvor de kunne lede os hen.

Det viste sig at hele den gamle bydel var en stor gadefest! 95% var udklædt (vi var klædt ud som turister) og de havde en pose med drikkevarer i hånden som de så hældte i livet mens de råbte og dansede. Her er der var der små scener med folk der spillede og sang og ellers var der musik fra barene, der alle sammen havde udendørs servering. Fantastisk koncept!

Cadiz by night

Cadiz by night

Cadiz by night

Cadiz by night

Cadiz by night

Cadiz by night

Vi fandt noget at spise og som med resten af weekenden gik det ikke efter planen – pomfritterne var kolde og de trak beløbet to gange på mit kort…… Hen ad natten havde vi fået nok af gadefesten og begyndte at lede efter et disco hvor festen kunne fortsætte. Efter et par forgæves forsøg var der endelige en taxi chauffør der kendte det helt rigtige sted og vi betalte for at komme ind. Det var så ca. samme størrelse som et lille kosteskab og der var ikke en levende sjæl – weekends tema fortsatte…. Heldigvis var der bedre steder i samme gade så det blev ikke meget glæde vi havde af de dyre hotel hvor vi jo skulle checke ud allerede kl 12….

Søndag var vi klædt ud som et par blege lig og kiggede på nogle af de andre turist attraktioner i byen, fx. et gammelt fort, mens vi ventede på optoget startede.

San Sebastian

San Sebastian

San Sebastian

San Sebastian

Optoget startede med Spansk precision en times tid forsinket, men det var klart værd at vente på. Super flot og massere af mennesker.

Efter optoget satte vi kursen mod Calahonda og med lidt hjælp fra Redbull kom vi hjem i god behold efter en god weekend hvor intet gik efter planen, men måske netop derfor var det en super god tur 🙂

Om

A Dane living and working in Spain. Check out my latest project, http://www.mentaline.com, where we facilitate online coaching and therapy for hundreds of professionals or take a look at http://permeldgaard.com

Tagged with: , ,
Lagt i News

Skriv en kommentar